Artikler, Artikler fra MIDT I nr. 2

VENINDE VANDRING

image_pdfimage_print

At opleve i slowmotion

Af Jette Boller og Sussi Bøg

Da oktober og efteråret for alvor meldte sin ankomst, pakkede vi en sparsom bagage bestående af kun det allermest nødvendige, snørede vandreskoene og tog til Italien med målet om at vandre 6 etaper på Via Francigena – en pilgrimsrute der strækker sig fra Canterbury i England over Frankrig og Schweiz til Rom i Italien. Vi havde udvalgt Toscanas smukke, bløde bakker til turen med start i Lucca og mål i Siena. Foran os lå ca. 150 kilometer i øde landskab og i hyggelige småbyer.

GENSYNET

Allerede i 2018 fik vi smag for Via Francigena, hvor vi vandrede tre etaper og det gav os mod på og lyst til mere. Sidste års etaper sluttede i Lucca, hvorfor det var naturligt for os at påbegynde dette års rute dér. Vi havde på forhånd besluttet, at vi allerede på ankomstdagen ville gennemføre 1. etape. Efter en kort tur i taxi, kunne vi så sætte afsted fra byporten i Lucca mod Altopascio under en time efter, vi var ankommet til Italien. Hurtigt fandt vi en god rytme og kunne nyde igen at vandre i det Italienske efterår, hvor himlen er blå og temperaturen som regel er på den gode side af 20 grader.

EN DAG I VANDRESKOENE

Selv om oplevelserne og etaperne var meget forskellige, fulgte vi som oftest den samme skabelon. Efter en solid morgenmad på hotellet, havde vi ambitioner om at være undervejs allerede før kl. 9. Selv om Italienerne ikke er meget for at servere morgenmad før kl. 8, lykkedes det som regel. Så havde vi hele dagen til at tilbagelægge etaperne på de ca. 25 km – nogle kortere, nogle længere. Vi havde det meste af dagen for os selv, hvor vi i rigelige mængder kunne nyde, indtage og begejstres over det smukke landskab. Sjældent mødte vi andre vandrere, kun enkelte lokale, når vi passerede afsidesliggende gårde. Det sande Toscana byder på et væld af smukke grusveje og stier gennem bløde bakker, tæt skov, vinmarker og olivenlunde. På hver bakketop knejser smukke gamle vingårde omgivet af de karakteristiske cypresser, der er så kendetegnende for denne del af Italien.

Etaperne var meget afvekslende. Lige fra åbne stier, hvor vi kunne se vidt omkring, til strabadserende små skovspor, der krævede vores fulde opmærksomhed. 

Trods det til tider øde landskab, gik vi af og til igennem små byer, hvor vi kunne købe frokost – enten på en hyggelig restaurant eller hos en lokal slagter som kunne lave os en sandwich eller lignende til en frokost i det grønne. Via Francigena har status som pilgrimsrute, og derfor førte den os forbi utallige smukt beliggende kirker, klostre og andre helligdomme.

Flere dage havde vi fornøjelsen af at kunne se vores mål længe før ankomst, da mange af de smukke middelalderbyer i Toscana er placeret højt i terrænet.

Efter ankomst til hotellet og afmontering af vandresko, kunne vi stille nyde et velfortjent glas af liflige italienske dråber – en belønning, vi hver dag så frem til. Her kunne vi fordøje dagens indtryk og lade roen falde over os. Senere kunne vi sætte os til bords og nyde nogle af de mange toscanske specialiteter. Det var sjældent sent på aftenen, før vi gik til køjs for at samle kræfter til næste dag.

FORBEREDELSE

Hvis man selv vil arrangere sin vandreferie, er en tur på Via Francigena let at gå til. 

Ruten er som hovedregel godt skiltet med forskellige typer skilte, alle med en munk. Blot skal man være opmærksom på, at der både er en vandre-, cykel- og bilrute, hvor vandreruten er markeret enten med fodgængere eller på røde mærker. 

Der er information at hente på rutens hjemmeside: www.viefrancigene.org  samt på den tilhørende app “Sloways”, hvor der er tydelige rutebeskrivelser. App’en har desuden den fordel, at man undervejs kan sikre sig, at man befinder sig på ruten.

Vi havde booket alle overnatninger hjemmefra på meget forskellige hoteller, alle var de en positiv oplevelse med imødekommende og hjælpsomme værter.

Hvis de angivne etaper er for korte eller for lange, kan man booke sine overnatninger i nogle af de byer, man går igennem, her er såvel hjemmesiden som bookingportalerne en stor hjælp.

Hvis man vil have fuldt udbytte af så lang en vandretur, er det vigtigt at have en god grundform. Vi havde siden turen i 2018 holdt vandreformen ved lige, så både benene og vandreskoene var gået til.

HVAD SKAL MAN HAVE MED?

Når man selv arrangerer en vandreferie, hvor man går fra sted til sted, er bagageprioritering væsentligt. Man skal vurdere, hvad man finder vigtigt i forhold til, hvor meget man vil bære rundt på. På en 30 km vandreetape med mange højdemeter, er det ikke ligegyldigt, om man har 5 eller 10 kg på ryggen. Vi pakkede sparsomt i en dagtursrygsæk på ca. 30 liter og formåede at nøjes med ca. 4 kg.  Da der er meget stor forskel på, hvor langt der er mellem byerne og dermed muligheden for at proviantere, er det desuden vigtigt, at man fra morgenstunden har masser af vand og evt. en snack med.

EN REJSE I NUET

Det handler alt sammen om flow. Fysisk flow, når benene er varme, og ligesom går på automatik, og den ene kilometer tager den anden. Mentalt flow, når man oplever, at tankerne passerer ubesværet gennem hovedet. Man er i nuet, man oplever med alle sanser og tager alle indtryk ind. Vi kom til bunds i vores snakke, fik vendt mange tanker og italesat mange oplevelser – men havde også mange kilometer i stilhed, med blikket vendt indad. Begge dele var givtigt for os og gav turen værdi, og bidrog til, at vi for alvor fik ladet batterierne op.

Oplevelserne står i kø når man vandrer, men tempoet er ikke højere, end at man har sig selv med hele vejen, og kan nå at fordøje indtrykkene. Det giver en helt specielt ro i både krop og sind.

Vi blev høje af denne ro, som er stærkt vanedannende. I en fortravlet hverdag, glæder vi os allerede nu til de næste mange etaper. 

Jette Boller og Sussi Bøg

Du vil måske også kunne lide...